Workshops/kurser
Jeg tilbyder kurser i Danmark og i udlandet. Primært i akvarel, maleri og tegning.
Herudover underviser jeg på egne kurser i mit atelier i Sellerup, på højskoler og i udlandet (Andalusien).
Ønsker du at modtage NYHEDSBREV med sidste nyt om kurser m.m. så send en mail til mig og skriv nyhedsbrev, så er du sikker på at være opdateret med de sidste kursus nyheder.

Akvarel kurser i Andalusien. Garden of Lemons.
D.18.-25. april 2026 Fuldtegnet! https://gardenoflemons.com/pia-brix-thomsen-2026/
D.23.-30.april 2027 Få ledige pladser!
https://gardenoflemons.com/pia-brix-thomsen-foraaret-2027/
D.24. september – 1.oktober 2027.
For letøvede og øvede. Få ledige pladser! https://gardenoflemons.com/pia-brix-thomsen-2027-2/?et_fb=1&PageSpeed=off
Deltager i kurset med Pia Brix-Thomsen 2022
Akvarelkurset på Garden of Lemons i maj 2022 med Pia Brix Thomsen var så fantastisk, at jeg skyndte mig
at melde på det samme kursus i 2023 så snart det var muligt.
Jeg fik afprøvet nye grænser og min pæne gamle måde at male akvarel på blev provokeret på den gode
måde af Pia. Pia underviser på et højt fagligt niveau og hun er en super lærer og pædagog, og herfra skal
lyde de varmeste anbefalinger.
Hertil skal tilføjes, det var en uge fyldt med
- Rigtig mange gode samtaler og rigtig mange grin
- Oplevelser til smagsløgene, hver dag fik vi den mest vidunderlige og spændende mad kreeret af Henrik og Ingo
- Oplevelser og spændende udflugter i Andalusien arrangeret af vores to dejlige værter
- Glæde over at befinde sig på det smukke Garden of Lemons
Askov højskole i uge 45. 2026. Akvarel.
Jeg underviser i akvarel på Askov højskole for 5. år i træk i deres årlige “Kreativ på Askov” i uge 45.
Dette års akvarel tema er Huse og abstraktion.
Vådt på tørt og negativ painting. Gennem lag-på-lag undersøger vi, hvordan vi kan skabe tredimensionalitet og rum ved at kombinere linjer, flader, abstraktion og stoflighed.
https://askov-hojskole.dk/kursus/kreativ-paa-askov-2/

Weekend kursus akvarel. Himmel og jord.
D. 20.-21. juni 2026.
Fuldtegnet!
Oplev glæden ved at male landskaber i akvarel! Vi arbejder med at skabe dybde, horisontlinje og kontraster i motiver med himmel, fjelde, skov, hav og åbne vidder. Vi har fokus på horisontlinjen, som den bærende akse i møde mellem himmel og jord. Du lærer at male stemningsfulde landskaber med fokus på lys, farve og komposition – inspireret af det nordiske lys og naturens ro.
På dette kursus har du mulighed for at arbejde i større formater.
Kurset er for letøvede/øvede eller dig der allerede har deltaget på et af mine tidligere kurser.
Tid: D. 20.-21. juni. 2026. Kl. 10-15
Sted: Sellerupvej 27, Sellerup, 7080 Børkop
Pris: 2100,-kr. Incl. kaffe/the
Tilmelding: piabrixart@gmail.com
Sommerkursus. 5 dage. Akvarel.
Himmel og jord. Uge 28. D. 6.-10. juli.
Fuldegnet!
Akvarel kursus for dig der har lyst til at arbejde med naturen som inspiration og motiv. Kurset afholdes i Sellerup, en lille idyllisk landsby i Børkop området, tæt på skov og med få km til Vejle Fjord. Vi har arbejdsstation med daglige oplæg, maler emner vi finder, og bevæger os også ud i naturen og maler ude. På kurset introduceres du til de basale teknikker, vådt i vådt, vådt på tørt, lasering, perspektiv og dybde, graduering og mere eksperimenterende teknikker. Undervejs vil der også være små øvelser i tegning
Kurset er for alle, der har lyst til at fordybe sig i akvarellens magiske univers og udforske øvelser med vand, farvepigment og papir. Alt sammen med afsæt i naturen.
Tid: D. 6.-10. Juli 2026. Hver dag kl. 10-15. 25 timer i alt.
Sted: Sellerupvej 27, 7080 Børkop.
Pris: 3500,-kr. Undervisning inkl. Kaffe og te
Tilmelding: piabrixart@gmail.com
Sommerkursus. Akvarel. Erik Reinert. Uge 29. D. 13.-17. juli. 2026
Fuldtegnet!
Jeg har inviteret dygtige Erik Reinert til at afholde et akvarel sommerkursus i Sellerup.☺️
Eriks præsentation af sit kursus:
Vi maler indendørs, udendørs, landskabet og rummet.
Blomster er dejlige, og vi prøver at både tegne først og også male.
På kurset vil vi male efter naturen på ture ud i det nærmeste landskab. Vi prøver at skole vores øjne til at se former og hvor lyse eller mørke (valøren) formerne er.
“Farver får hele æren, valøren gør hele arbejdet”
Jeg maler demoer og i dialog med jer undersøger vi de visuelle muligheder vi har.
Det fælles og individuelle er der plads til på dette 5 dages kursus
Tid: D.13.-17. Juli 2026. Kl.10-15
Sted: Sellerupvej 27, 7080 Børkop
Pris: 3500,- kr.
Tilmelding: piabrixart@gmail.com.
Weekend kursus. Akvarel. Blomster. D.29.-30. august.
Fra realisme til abstraktion. Fra kontrol til intuition.
Ledige pladser!
Vi tager udgangspunkt i blomster som motiv – et klassisk, men uendeligt foranderligt emne, hvor farver, former og stemninger kan fortolkes frit.
Gennem en række øvelser arbejder vi med at slippe kontrollen og lade intuitionen guide penslen. Du lærer, hvordan realistiske observationer kan omsættes til mere poetiske og abstrakte udtryk, hvor akvarellens transparens, bevægelse og spontanitet kommer til sin ret.
Der er god tid til fordybelse, sparring og individuel vejledning, så du kan udvikle dine egne udtryk og tage nye tekniske og kunstneriske greb med hjem.
Kurset henvender sig til letøvede og øvede, der allerede har lidt eller mere erfaring med akvarel og ønsker at arbejde mere frit og eksperimenterende.
Tid: D. 29.-30. August 2026. Kl. 10-15
Pris: 2.500,-kr.
Sted: Sellerupvej 27, Sellerup, 7080 Børkop
Tilmelding: piabrixart@gmail.com
Weekend kursus. Akvarel. Skåle.
D.17.-18. oktober 2026. Fuldtegnet!
Form, valør & kontraster. Vådt i vådt.
På dette kursus vil vi dykke ned i en spændende akvarel øvelse, der giver dig en solid forståelse af grundlæggende akvarel teknikken; vådt i vådt. Gennem praktiske øvelser vil du blive introduceret til teknikker, der er essentielle for at skabe dynamiske og stemningsfulde akvareller.
Lørdag bliver du introduceret til en konkret øvelse, hvor vi arbejder med valør og kontrast. Vi vil undersøge, hvordan man skaber både konvekse og konkave former, og med et begrænset antal farver vil vi fokusere på lys og skygge. Søndag arbejder vi videre med baggrunde og lasering, skygger og mere eksperimenterende tekstur teknikker.
Kurset er for alle. Små hold.
Tid: D. 17.-18. oktober 2026. Kl. 10-15
( Ekstra kursus d. 12.-13- december)
Sted: Sellerupvej 21, Sellerup, 7080 Børkop
Pris: 2500,-kr. Incl. kaffe/the
Tilmelding: piabrixart@gmail.com